Den angolanske borgerkrig | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Angola |
|||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
MPLA Cuba (Indtil 1992) SWAPO MK Sovjetunionen (Indtil 1989) | UNITA FNLA FLEC Sydafrikanske union (indtil 1989) Zaïre |
||||||||
Ledere | |||||||||
Agostinho Neto (1975-1979) † José Eduardo dos Santos Lúcio Lara Fidel Castro Arnaldo Ochoa (1975-1989)† Leopoldo Cintra Vasilij Petrov Sam Nujoma | Jonas Savimbi † Holden Roberto Luiz Ranque Franque Balthazar Johannes Vorster (1978-1979) Marais Viljoen (1979-1984) Pieter Willem Botha (1984-1989) Mobutu Sese Seko (1975) |
||||||||
Tab | |||||||||
ukendt 2.077–10.000 døde[1]; 15,000 døde eller forsvundet[2] 54 døde[3] | ukendt ukendt 2.300 døde |
Den angolanske borgerkrig var en blodig borgerkrig i det sydlige afrikanske land Angola, som varede fra 1975 til 2002, med fredelige perioder ind imellem. Krigen brød ud mellem oprørsgrupper, som tidligere havde kæmpet en anti-kolonial kamp imod Portugal. Krigen udspillede sig delvis under Den kolde krig, og begge de stridende parter fik støtte udefra.
Den 27 år lange krig kan groft deles ind i tre perioder med kamphandlinger: 1975–1991, 1992–1994 og 1998–2002. Afbrydelserne var kun skrøbelige perioder med fred. Da MPLA erklærede sin sejr i 2002, var flere end 500.000 mennesker døde, og over en million var blevet fordrevet. Krigen hærgede Angolas infrastruktur og beskadigede landets administration, virksomheder og religiøse institutioner.